De fleste billederne på Banebasen kan bestilles i høj opløsning til f.eks. gengivelse på tryk. De fleste billeder er scannet som TIFF-filer i en opløsning der tillader god gengivelse i op til A3 format, men nogle ældre scanninger er i lavere opløsning og enkelte af disse er JPG-filer.
Ved anvendelse af billederne skal der anføres fotograf, samling, arkiv og Banebasen. Dette vil fremgå af faktura.
Når man har bestilt billeder, vil der under felterne for søgekriterier være en “indkøbskurv”, hvor man kan se hvad man har bestilt (og eventuelt redigere bestillingen).
Ved afgivelse af bestillingen skal man oplyse evt. firmanavn, navn, adresse mv. samt den e-mailadresse filerne skal sendes til.
Desuden skal det oplyses til hvad/hvor billedet skal anvendes. Scanningen må kun anvendes til det skriftligt angivne formål.
Banebasen fremsender herefter hurtigst muligt en faktura på det bestilte, og når fakturaen er registreret som betalt, får bestilleren pr. e-mail et link til at hente scanningerne.
Der er ofte tale om råscanninger; evt. billedbehandling må udføres af køber. Scanningerne må kun benyttes til det skriftligt aftalte formål og kun én gang.
Priser
Omfanget af salg af scanninger er p.t. ikke af en sådan størrelsesorden at Banebasen skal opkræve moms, men det kan ændre sig. Derfor står der i det efterfølgende ud for priserne “+evt. moms”.
Ekspeditionsgebyr:
For hver samlet bestilling beregnes et fakturerings og ekspeditionsgebyr på kr. 100 (+ evt. moms).
Pris pr. scannning
Der gælder to sæt priser:
1)
Entusiasten eller modelbyggeren, som har behov for at kunne se detaljer i billedet, samt ikke-kommercielle forlag og tidsskrifter.
Pris pr. højtopløst scanning: Kr. 175 + evt. moms
Mængderabat ved samtidig bestilling: ved minimum 10 scanninger 10 %, fra minimum 20 scanninger 20 %.
2)
Museer, kommercielle udgivere eller lignende – til brug for udstilling eller publicering
Pris pr. højtopløst scanning: Kr. 350 + evt. moms
Mængderabat ved samtidig bestilling: ved minimum 10 scanninger 10 %, fra minimum 20 scanninger 20 %.
Bemærk:
for nogle billeders vedkommende er det desuden et krav, at der fremsendes et frieksemplar af publikationen hvori billedet anvendes!
Fremfinding af billeder
Med tiden vil alle scannede billeder kunne ses i Banebasen, efterhånden som de bliver færdigregistrerede, men det tager tid.
I begrænset omfang kan vi i forbindelse med køb af scanninger i høj opløsning påtage os at fremfinde fotos, der – på grund af manglende færdigregistrering – endnu ikke er synlige for brugerne af Banebasen. Sådanne ønsker fremsættes pr. e-mail til info@banebasen.dk. Banebasen forbeholder sig ret til at afvise “udsigtsløse” billedønsker (f.eks. “lyntog på Sjællandske Midtbane”)
For hver samlet bestilling beregnes ovennævnte fakturerings og ekspeditionsgebyr samt prisen for selve scanningen. Hvis der er tale om klare, entydige ønsker (f.eks. med reference til en publiceret liste over en bestemt fotografs billeder eller til hvor billedet tidligere er publiceret) opkræves ikke yderligere.
Hvis bestillingen er “bred” (f.eks. “DSB damplokomotiver i Køge i 1960’erne”) fremfinder Banebasen de mulige motiver, som fremsendes i lav opløsning. For fremfindingen betales et gebyr på kr. 200 + evt. moms pr. påbegyndt halve time, hvortil kommer at der minimum skal betales for én højtopløst scanning pr. påbegyndt halve time. Ved større opgaver af denne art vil man – inden opgaven påbegyndes – kunne få et estimat af tidsforbruget.